Viktor Fischer rygtes væk – nu er han udeladt af trup
Viktor Fischer er én af tre spillere, der er rygtet væk fra svenske AIK og i dag udeladt af kamptruppen.
Viktor Fischer, Vincent Thill og Erick Otieno.
De tre AIK-spillere er udeladt af klubbens trup til træningskampen senere mandag, hvor de møder Glen Riddersholms IFK Norrköping.
De tre spillere er ifølge Fotbolldirekt allerede kraftigt rygtet væk fra den kriseramte svenske hovedstadsklub, der efter sæsonens første 12 kampe er næstsidste i Allsvenskan.
At der skal ske noget i AIK i sommerens transfervindue, er ikke nogen hemmelighed.
Klubben har tidligere på sommeren optaget et lån på 10 millioner svenske kroner hos supportergruppen Den Svarta Massen.
Millionlån godkendes til kriseramte AIKKlubben skrev selv, at pengene skulle bruges på en måde, der ville sikre klubben ‘uhindret albuerum fra start i sommerens transfervindue’.
Viktor Fischer er udlejet til AIK fra belgiske Royal Antwerp for resten af 2023, men vedvarende rygter vil vide, at danskeren ikke længere er ønsket i Stockholm-klubben, som han indtil videre har repræsenteret 12 gange.
Samtidig har Royal Antwerp vundet både det belgiske mesterskab og den belgiske pokalturnering.