Premier League

Medie: De Zerbi vil erstatte Mac Allister med nuværende Liverpool-spiller

Der kan være en omgang bytte-bytte-købmand på vej i den engelske Premier League, efter Brighton tidligere på måneden solgte Alexis Mac Allister til Liverpool.

Brigthon-manager Roberto De Zerbi vil finde sin erstatning for Alexis Mac Allister i Liverpools brasilianer Arthur, der er ejet af Juventus.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

To ting ligger allerede nu fast.

Alexis Mac Allister skifter til juli officielt til Liverpool, mens Liverpool samtidig vinker farvel til brasilianske Arthur Melo.

Nu melder italienske La Gazzetta dello Sport, at den Juventus-ejede brasilianer meget vel kan ende med at blive Mac Allisters erstatning i Brighton.

Arthur returnerer efter planen til Juventus den 1. juli, men midtbanespilleren menes at være én blandt flere spillere, der ikke umiddelbart har en fremtid i Torino.

Juventus har allerede vekslet et lejeophold til et salg for Dejan Kulusevksi i Tottenham, og Juventus menes at have samme drøm for både Denis Zakaria, Weston McKennie og altså Arthur.

Mens Denis Zakaria, der i denne sæson har været udlejet til Chelsea, menes at have interesse fra West Ham og Dortmund, så menes Weston McKennie, der har tilbragte det seneste halvår på leje i Leeds, at have interesse fra Galatasaray og Dortmund.

Officielt: Brighton gafler transferfri midtbanespiller i Dortmund

Værre så det umiddelbart ud til at være at få afsat Arthur Melo, der bestemt ikke har haft et succesfuldt lejeophold i Liverpool, hvor han ikke har fået så meget som ét eneste minut i Premier League.

Særligt Arthurs løn menes at være en hindring, da brasilianeren fik en særdeles givtig lønpakke i Juventus, da han i september 2020 skiftede til klubben fra FC Barcelona.

Arthur selv skulle efter sigende gerne ville blive i Premier League, hvor Brighton altså kunne lignende brasilianerens kommende destination. Også Aston Villa har dog været sat i forbindelse med den 26-årige midtbanespiller.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P