Medie: Chelsea enige med Brightons stjerneskud – stadig en stor udfordring i vente
Ifølge et engelsk medie er Chelsea tæt på at lande Brightons unge Moises Caicedo - nu venter der dog en stor udfordring for 'The Blues'.
Moises Caicedo er en eftertragtet herre i Premier League.
Meget tyder på, at det unge Brighton-talent skal til Chelsea, selvom Arsenal var meget interesseret i ecuadorianeren i vinters.
Her fik Arsenal efter sigende et bud afvist på midtbanespilleren, og det er altså også på det punkt, Chelsea nu kan stå overfor en større udfordring.
For skal man tro transferguruen Fabrizio Romano, er de personlige detaljer allerede på plads mellem spilleren og Chelsea. Det siger han ifølge engelske Express.
Men træner Roberto De Zerbi og resten af Brighton-ledelsen håber altså på at få omkring 100 millioner pund for 21-årige Caicedo – svarende til omkrig 867 millioner kroner.
Det gør de fordi, at de mener, Caicedo bør ligge i det samme prisleje som West Hams Declan Rice, som også er rygtet til store adresser i Premier League.
Ifølge Express har Chelsea dog hele tre esser i ærmet.
Brighton er nemlig angiveligt interesseret i både Conor Gallagher og Armando Broja, og det kan give anledning til en byttehandel, som kan hive prisen lidt ned for ‘The Blues’.
Også Levi Colwill er på blokken hos Brighton, hvor han var udlejet til i den netop overstået sæson. ‘The Seagulls’ har angiveligt allerede budt på forsvarspilleren, men Chelsea afviste det bud.
Herunder kan du se eller gense Chelseas sidste kamp i deres skrækkelige Premier League-sæsonen 2022/23, hvor endte på en 12. plads: