Premier League

Luis Diaz må selv til lommerne: Skifter trøjenummer inden sæsonstart

Liverpools Luis Diaz har frem mod sæsonstart valgt at skifte trøjenummer, og det kommer til at koste den colombianske offensivspiller.

Liverpools colombianske angriber Luis Diaz skifter trøjenummer 23 ud med nummer 7 og betaler selv til de fans, der har fået en trøje med 23.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Muligheden har simpelthen været for god til at takke nej.

Luis Diaz går nu i fodsporene på Liverpool-koryfæer som Kenny Dalglish, Jan Mølby, Steve McManaman, Luis Suarez og James Milner.

Den colombianske offensivspiller skifter frem mod sæsonstarten trøjenummer 23 ud med nummer 7, der denne sommer er blevet ledig som følge af James Milners skifte til Brighton, men skiftet kommer ikke helt uden en pris for Diaz.

Fans der allerede har købt klubbens nye hjemmebanetrøje med rygnummer 23 kan nemlig vælge at få trøjen byttet til en udgave med rygnummer 7 – vel at mærke på Luis Diaz’ regning.

Ombyttede trøjer vil efterfølgende blive doneret af klubben til LFC Foundation, som har til mål at skabe livsændrende muligheder for børn og unge.

Luis Diaz har båret trøjenummer 23 i begge sine sæsoner på Anfield, siden han i sommeren 2021 skiftede til klubben fra portugisiske FC Porto.

Medie: Liverpool vil hente dansk stortalent

Selvom han nu vælger rygnummer 7 på bekostning af nummer 23, så er det bestemt ikke fordi, at nummer 23 ikke har nogen historie i Liverpool.

Nummer 23 blev nemlig båret af klublegende Jamie Carragher, som fra sin indlemmelse i Liverpool-truppen i 1996 til sin pension i 2013 bare nummeret.

Inden da havde Robbie Fowler kortvarigt æren af nummeret, som siden er gået i arv til først Emre Can, Xherdan Shaqiri og senest altså Luis Diaz.

Gense da Luis Diaz med et smukt saksesparksmål scorede for Colombia mod Brasilien:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P