Premier League

Journalist: AC Milan tæt på Chelsea-spiller

Ifølge Fabrizio Romano er AC Milan nu tæt på at få en af Chelseas midtbanespillere til klubben på en permanent aftale.

Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er lidt som om, han aldrig helt fik opnået sit fulde potentiale i Chelsea.

Og nu ser det også ud til, at 27-årige Ruben Loftus-Cheek er på vej videre – nærmere bestemt til italienske AC Milan.

‘Rossoneri’ har efter alt at dømme solgt Sandro Tonali til Newcastle, og de er derfor på udkig efter en erstatning. Det er her, Loftus-Cheek kommer ind i billedet.

Nu er AC Milan og Chelsea tæt på en aftale om Loftus-Cheek, hvor førstnævnte betaler en samlet sum af omkring 20 millioner euro – svarende til tæt på 150 millioner kroner.

Det skriver den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano på sin Twitter-profil mandag.

Romano skriver, at Milan og Ruben Loftus-Cheek allerede har de personlige detaljer på plads.

Følg Campo på Facebook

Afslutningvis skriver han, at det berømte ‘here we go’-udtryk, der betyder, at handlen er en realitet, snart kan lyde, da det kun er de allersidste detaljer, der skal på plads mellem de to klubber.

Ruben Loftus-Cheek er et produkt af Chelseas eget akademi, og han har spillet 25 Premier League-kampe for ‘The Blues’ i sæsonen 2022/23, hvor han har kvitteret et enkelt oplæg.

Han har før været udlejet til Crystal Palace og Fulham.

Herunder kan du se Chelseas 10 bedste mål fra Premier League-sæsonen 2022/23:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P