3F Superligaen

AGF’s Oliver Lund indstiller karrieren

Oliver Lund stopper karrieren som professionel fodboldspiller efter 10 sæsoner i den danske Superliga.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Blot 32 år gammel.

Og nu er den professionelle karriere som fodboldspiller altså slut for Oliver Lund, der senest spillede i AGF.

Kontrakten med aarhusianerne udløb efter den netop overstået sæson. De sidste 10 år har Lund været en fast bestanddel af Superligaen, hvor han har tørnet ud for flere klubber.

Venstrebacken har spillet i FC Vestsjælland, OB, Lyngby og senest AGF, hvor han nu indstiller sin karriere.

– Pr. 1/7 lægger jeg støvlerne på hylden. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg de seneste 15 år har kunne udleve min drengedrøm som fodboldspiller.

– Jeg glæder mig nu til at hellige mere tid til min familie og færdiggøre min kandidat på CBS (Copenhagen Business School, red.), skriver Oliver Lund på sin Instagram-profil.

Også AGF har været på tasterne og ønsket Oliver Lund det bedste fremadrettet. Det skriver klubben på dens Twitter-profil.

Oliver Lund nåede at spille over 200 kampe i Superligaen.

Herunder kan du se eller gense den vilde 3-3 kamp, der sikrede AGF bronze i Superligaen 2022/23:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P