Europæisk Fodbold

Sluttede forfærdeligt: Mathias Rasmussen bekræfter skifte

Den tidligere FC Nordsjælland midtbanespiller, Mathias Rasmussen, bekræfter nu selv, at han skifter til belgisk fodbold.

Den tidligere FC Nordsjælland midtbanespiller, Mathias Rasmussen, bekræfter nu selv, at han skifter til belgisk fodbold.
Foto: Brann

Han kunne ikke have fået en dårlige afsked.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller, Mathias Rasmussen, sagde lørdag farvel til Brann og Bergen med et straffespark, der gav Viking en udligning i det, der endte med at blive en 3-1-sejr til klubben fra Stavanger.

Nu bekræfter den 25-årige norske midtbanespiller, at han efter alt at dømme skifter til belgiske Union Saint-Gilloise, og at kampen mod Viking dermed var hans sidste i Brann-trøjen.

– Hvis jeg består den medicinske test, så var det min sidste kamp, siger Rasmussen til TV2 Norge.

Efter godt fire år i FC Nordsjælland skiftede Mathias Rasmussen i oktober 2020 tilbage til den norske Eliteserie, hvor han dog var med til at rykke ned med Brann.

Officielt: FCN sender midtbanespiller til Bundesligaen

I sidste sæson blev han årets spiller i den næstbedste norske række, hvor han med 15 mål, otte assist og 28 kampe var stærkt medvirkende til at sende Bergen-klubben tilbage i Eliteserien, men nu stopper han altså med det, der for ham selv var en forfærdelig afslutning.

– Jeg tror aldrig, jeg har gjort noget så kluntet i hele min karriere. Det var et forfærdeligt tidspunkt at gøre det på. Jeg prøver at trække mig, men jeg rammer ind i ham, og så er løbet kørt. Det er alt for dårligt. Jeg synes, det er kluntet. Jeg har lyst til at grave mig ned. Det er forfærdeligt at afslutte sådan, siger Rasmussen til TV2.

Du kan se det kluntede straffespark herunder:

Mathias Rasmussen nåede fra 2016 til 2020 at spille 105 kampe for FC Nordsjælland, og siden returen til Brann er det blevet til 87 kampe for den norske klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P