International Fodbold

Mål og Highlights: Gray debuterede med assist for Jamaica mod USA

Selvom det langt fra var det stærkest mulige amerikanske landshold, så overraskede Jamaica natten til søndag, da de på udebane besejrede USA i første kamp ved Gold Cup.

Demarai Gray debuterede med en assist på det jamaicanske landshold, da de ved Gold Cup fik 1-1 på udebane mod USA.
Foto: Justin Casterline/AFP/Ritzau Scanpix

USA slog i mandags Canada i finalen i den Nord- og Mellemamerikanske Nations League.

Seks dage efter fik de kun et heldigt 1-1-resultat med fra hjemmekampen mod miniputterne fra Jamaica.

I den første kamp ved den ligeledes Nord- og Mellemamerikanske Gold Cup-turnering var det et markant anderledes mandskab, den midlertidige amerikanske landstræner, Brian Callaghan, havde til sin rådighed.

Hjem var sendt langt størstedelen af de spillere, der har deres hverdag i Europa, så holdet i stedet bestod hovedsageligt af spillere fra den hjemlige MLS.

Det var langt fra tilfældet for de caribiske gæster, der blandt andet gav landsholdsdebut til Everton-profilen Demarai Gray.

Everton-profil skifter nationalitet: Stiller op for ‘The Reggae Boyz’

Sammen med West Hams Michail Antonio, Aston Villas Leon Bailey og Fulhams Bobby Decordova-Reid dannede Gray en ren Premier League-offensiv for ‘The Reggae Boyz’.

Det var dog Mikael Uhres holdkammerat fra Philadelphia Union, Damion Lowe, der efter et lille kvarters spil bragte Jamaica foran 0-1, da han headede et frispark fra debutanten Gray i mål bag Arsenal-reserven Matt Turner i det amerikanske mål.

Du kan se mål og highlights fra kampen her:

Efter en lille halv times spil havde Leon Bailey mulighed for at fordoble føringen, efter Michail Antonio havde trukket et straffespark, men Aston Villa-profilen brændte både straffesparket og den efterfølgende retur.

Derfor var det også en udligning i stedet for blot en reducering, da den netop indskiftede Cincinnati-angriber, Brandon Vazquez, med to minutter tilbage af kampen udnyttede en katastrofalt dårlig clearing i det jamaicanske forsvar.

Dermed blev det til et point for både USA og Jamaica, der ved Gold Cup er i pulje med Trinidad & Tobago og Saint Kitts og Nevis.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P