Kasse og tidlig badbillet til Kasper Høgh i Stabæk-nederlag
Den danske Stabæk-angriber, Kasper Høgh, gik fra at være målhelt til at få en tidlig badebillet, da Stabæk tabte mod Tromsø.
Tre danskere var at finde i startopstillingerne, da Elitserie-opgøret mellem Tromsø og Stabæk søndag aften blev fløjtet i gang.
Således startede danske Niklas Brøndsted Vesterlund Nielsen på banen for hjemmeholdet Tromsø, mens Andreas Skovgaard og Kasper Høgh startede på banen for Stabæk.
Og en af de tre danske drenge skulle få en del fokus i løbet af søndagens opgør, nemlig Kasper Høgh.
Det hele startede positivt for Kasper Høgh og co., da danskeren kunne bringe Stabæk foran med 1-0 efter blot otte minutters spil. Det skete efter en ripost, som Høgh sikkert sparkede i kassen.
Men her slutter den positive danskervinkel så også. Tromsø fik nemlig hurtigt vendt op og ned på opgøret. Først udlignede Yaw Paintsil, hvorefter Vegard Erlien sendte Tromsø foran på et straffespark.
Kasper Høgh og Stabæk skulle jagte i anden halvleg. Og selvom det ikke blev til flere Høgh-scoringer i opgøret, så formåede danskeren stadig at bringe sig i fokus i kampens slutminutter.
Her gik han alt for hårdt ind i en tackling på sin danske modstande, Niklas Brøndsted Vesterlund Nielsen, og det blev takseret til et direkte rødt kort. Kampen mellem Tromsø og Stabæk sluttede 2-1 til Tromsø.