Premier League

Rygte: Aston Villa kigger på øverste hylde – jagter dyr Juventus-stjerne

Ifølge et lokalt medie i Birmingham er Unai Emery og Aston Villa meget lune på den italienske offensiv-spiller.

Aston Villa jagter angiveligt Juventus' Federico Chiesa.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Europæisk fodbold skulle være god lokkemad for de største stjerner.

Det er dog ikke et krav, som Aston Villa normalt opfylder som destination for fodboldens største og mest lovende stjerner.

Anderledes er det dog denne sommer, hvor Aston Villa kan lokke med Conference League-fodbold i næste sæson- en turnering, som Birmingham-klubben for nogle vil være blandt favoritter til at vinde.

Derfor kan Aston Villa også sigte højere, end de plejer, når det kommer til transfermål i denne sommer – og det gør de eftersigende også.

Ifølge lokalmediet Birmingham Live har Unai Emery nemlig øjnet muligheden for at gafle Juventus’ guldfugl Federico Chiesa til den forreste kæde i Villa.

Mediet mener at vide, at rygterne, der florerer om den – for Aston Villa -store transfer skulle være meget præcise.

De melder dog også, at Chiesa kommer til at være en svær mand at lokke, da et skifte fra Juventus til Aston Villa af mange nok vil betragtes som værende et skridt ned for den 25-årige italiener.

Journalist: Chelsea ophæver kontrakten med rutineret profil – er enig med italiensk storklub

På trods af Juventus’ pludselige fratrækning af ti point mod slutningen af den forgangne sæson, som så dem falde fra en top fire placering til at ligge uden for top syv, kan Den Gamle Dame alligevel ligesom Aston Villa tilbyde Chiesa Conference League-fodbold i den kommende sæson.

Italieneren har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 40 millioner pund, men et eventuelt skifte til Aston Villa vil alt andet lige komme til at koste Villa mere end det, eftersom Chiesa har to år tilbage på sin kontrakt med den italienske gigant, og handler med Premier League-klubber plejer også at presse prisen op.

Chiesa sad ude det meste af den seneste sæson med en alvorlig skade, men formåede alligvel at levere ti målinvolveringer i 30 kampe for Juventus.

Du kan se Chiesa score en fremragende kasse i Champions League for Juventus lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P