
Officielt: Liverpool-koryfæ overtager trænersædet i Celta Vigo
Efter at være blevet fyret i kriseramte Everton sidste vinter, har spanieren nu endelig fået et nyt job hos Celta Vigo i La Liga.

Rafael Benitez er tilbage i trænergerningen.
Efter en skidt tid som manager i Everton fik spanieren sparket i januar sidste år, men nu er har den tidligere Liverpool-træner landet et nyt trænerjob.
Således har Celta Vigo fredag præsenteret den spanske manager som cheftræner – det har klubben gjort på sin hjemmeside.
Benitez er en af de mest succesfulde spanske trænere nogensinde og har i sin karriere stået i spidsen for store klubber som Real Madrid, Inter og Chelsea.
Den 63-årige spanier er dog af de fleste bedst kendt for sine seks år i Liverpool fra 2004 til 2010.
Siden tilværelsen i Real Madrid stoppede i 2016 er det dog mindre glorværdige adresser, der har prydet Benitez’ CV, hvor det blandt andet er blevet til to og et halvt år i Newcastle og et mindre succesfuldt halvår i spidsen for Everton.

Celta Vigo sluttede som nummer 13 i La Liga i den forgangne sæson.
Derudover står han noteret for to spanske mesterskaber med det succesfulde Valencia-hold i starten af 00’erne, som han også vandt UEFA Cuppen med.
Benitez stod blandt andet i spidsen for Liverpool, da de i 2004/05-sæsonen sensationelt snuppede Champions League-titlen efter et vildt comeback mod AC Milan. Det kan du se et sammendrag fra her: