Bundesligaen

Officielt: Bayern henter portugisisk landsholdsspiller

Bayern München har netop oplyst, at klubben henter den 29-årige kantspiller på en fri transfer.

Bayern München Logo

Raphaël Guerreiro er ny Bayern München-spiller.

Den tyske storklub oplyser nemlig på sin hjemmeside, at man har hentet portugiseren ganske gratis, da han er uden klub.

Aftalen med sydtyskerne løber tre år frem indtil sommeren 2026.

Den tidligere Dortmund-spiller, der normalt begår sig på venstrekanten i det offensive spil, får fine gloser med på vejen fra den administrerende direktør i Bayern München, Jan-Christian Dreesen.

– Raphaël Guerreiro har været blandt de bedste og mest konsekvente spillere i Bundesligaen i årevis. Han er alsidig og internationalt erfaren og passer perfekt ind i vores hold som både karakter og spiller. Vi er meget glade for, at vi har været i stand til at købe ham, og at han vil bære FC Bayern-trøjen i fremtiden. Træneren og vi som ledelse er enige om, at han uden tvivl vil forbedre vores spil.

Medie: Min jae-Kim nærmer sig Bayern – Skal aftjene værnepligt først

Også hovedpersonen selv jubler over skiftet til rivalerne, som han ikke havde brug for at tænke længe over, forklarer han.

– Da opkaldet kom fra FC Bayern, tog jeg min beslutning hurtigt. Det er en ære for mig at kunne spille for denne store klub, og jeg værdsætter også Thomas Tuchel (Bayern-træner, red.) højt fra vores tid sammen i Dortmund. Jeg er en spiller, der altid vil have bolden – det handler om at kontrollere spillet, og jeg vil gerne skabe chancer. Jeg vil give alt, så vi vinder så mange titler som muligt. Det er FC Bayerns filosofi.

Fra én City-back til en anden: Bayern holder øje med de engelske mestre

Raphaël Guerreiro opnåede i seneste sæson 36 kampe for Dortmund, som han i alt repræsenterede i 224 kampe. For det portugisiske landshold er det blevet til 64 landskampe for Guerreiro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P