Premier League

Medie: Kovending i Rice-sagaen? – har lagt gigantisk bud

Selvom det længe har tydet på, at Declan Rice var på vej til Arsenal, tyder noget nu på, at The Gunners er blevet overbudt af deres konkurrenter.

Manchester City har angiveligt budt et kæmpe beløb på West Hams Declan Rice.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Declan Rice skal til Arsenal.

Sådan har det i hvert fald længe set ud, hvis man tror på, hvad diverse engelske medier har skrevet siden transfervinduets åbning.

Men torsdag begyndte nye og for Arsenal foruroligende rygter at florere om, at Manchester City ikke har droppet interessen i West Ham-anføreren, og fredag er rygterne blevet mere konkrete.

Arsenal skulle angiveligt have fået afvist to bud på den engelske landsholdsspiller, og nu har Manchester City ifølge Sky Sports sendt deres bud afsted på midtbane-generalen.

Mediet mener at vide, at Guardiola og co. har sendt et bud afsted på svimlende 75 millioner pund med et tillægsbeløb på 15 millioner pund (svarende til over 782 millioner kroner), som skal betales over to omgange afsted på Rice.

Sky Sports meldte tidligere på ugen, at Arsenals seneste bud på West Ham-stjernen var tilsvarende det, Manchester City eftersigende har budt – men The Gunners fik det altså afvist.

Medie: United melder sig ind i kampen om Rice med særpræget bud

Også Manchester United har været meldt interesseret i Hammers-kaptajnen, som har spillet 245 kampe for West Ham. Det kan du læse meget mere om ovenfor.

Du kan se 24-årige Rice score, i hvad der måske var hans sidste kamp på London Stadium nogensinde, her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P