3F Superligaen

OB forlænger med keeper: En af Superligaens bedste

OB meddeler torsdag, at man har forlænget aftalen med Martin Hansen.

Martin Hansen og OB har forlænget aftalen med hinanden fra til 2026.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB og Martin Hansen er nået til enighed om en forlængelse.

Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside torsdag.

Den nye aftale strækker sig frem til sommeren 2026.

Martin Hansen blev hentet til OB fra tyske Hannover 96 i sommer, og her var parterne i første omgang blevet enige om en aftale frem til sommeren 2024.

– Jeg er stolt og glad over, at Martin vil være en del af fremtiden i OB. Han har et smittende lederskab og en krævende indstilling til sig selv, sine medspillere og klubben, som gør os alle bedre i hverdagen.

– Derfor ser jeg ham også som en af Superligaens allerbedste målmænd, siger Björn Wesström, der er fodbolddirektør i OB.

Officielt: OB henter sommerens femte spiller – 24 landskampe på cv’et

Foruden en aftale frem til sommeren 2026, er der også indskrevet en option på at forlænge med et år yderligere i kontrakten med den 33-årige målmand.

Martin Hansen har foruden OB og Hannover også været i klubber som FC Basel, Liverpool, Heerenveen, Viborg FF og FC Nordsjælland.

Hør Martin Hansen sætte ord på skiftet fra Liverpool til Viborg nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P