Medie: Juventus henter angriber permanent
Efter en enkelt sæson i klubben lader Juventus nu til at hente den polske angriber Arkadiusz Milik på en permanent kontrakt.
Efter i alt 39 kampe og ni mål har de set nok i Juventus.
Torino-klubben køber efter en enkelt sæson på leje polske Arkadiusz Milik fri af sin kontrakt med Olympique Marseille. Det skriver transferjournalist Fabrizio Romano.
Milik nåede i denne sæson at spille de første to kampe i den franske Ligue 1 for Marseille, inden sidst i august blev udlejet til Juventus for resten af sæsonen.
Forinden havde han spillet halvanden sæson i den franske middelhavsby på udlån fra italienske Napoli, men kort inden udlejningen til Juventus, købte Marseille ham altså fri. Franskmændene gav angiveligt otte millioner euro for Milik, men så meget får de ikke for ham af Juventus.
Fabrizio Romano skriver således, at handlen i første omgang kommer til at koste Juventus seks millioner euro, mens endnu én million kan bliver tilføjet afhængigt af Miliks præstationer i Torino.
Milik har i den forgangne sæson spillet én kamp færre for Juventus end angrebskollegaen Moise Kean. Dusan Vlahovic er dog den af klubbens angriber, der har spillet flest kampe. I alt er det blevet til 42 kampe og 14 mål for serberen.