Islænding skifter Glen og Norrköping ud med Jon og Blackburn
Glen Riddersholm og Norrköping bliver skiftet ud med Jon Dahl Tomasson og Blackburn for den islandske midtbanespiller Arnór Sigurdsson.
Egentlig er han ejet af russiske CSKA Moskva, men der får han næppe flere kampe.
Nu har islandske Arnór Sigurdsson benyttet sin mulighed for frit at skifte væk fra den russiske storklub, og han er havnet hos danske Jon Dahl Tomasson i Blackburn.
Dermed starterden 24-årige midtbanespiller sit tredje lejeophold på tre år, efter han tidligere har været udlejet fra den russiske klub til først italienske Venezia i hele 2021-22-sæsonen, og i 2022-23 til Glen Riddersholm og IFK Norrköping.
Arnór Sigurdsson blev den dyreste spiller, Norrköping nogensinde havde solgt, da han i i august 2018 skiftede fra den svenske klub til CSKA Moskva for 4 millioner euro.
Den rekord blev året efter udlignet, da klubben solgt den nuværende F.C. København-spiller, Jordan Larsson, til Spartak Moskva.
Tomasson og Blackburn henter transferfri nordmandSiden er rekorden blevet slået både med salget af landsmanden Isak Bergmann Johannesson til F.C. København og salget af svensk-montenegrineren Sead Hakšabanović til Rubin Kazan for henholdsvis 4,5 millioner euro og 6,5 millioner euro.
Sigurdssons kontrakt i CSKA Moskva udløber til næste sommer, og han vil derfor være fri på markedet til den tid.
Den alsidige islændig er Blackburns tredje sommerindkøb, efter de tidligere på sommeren hentede Niall Ennis i Plymouth Argyle og norske Sondre Tronstad i hollandske Vitesse.