Ny hæder til AGF’s Bisseck forud for U21-EM
Yann Aurel Bisseck er fortsat AGF-spiller, og nu kan midterforsvareren også kalde sig U21-landsholdsanfører.
Hvis Yann Aurel Bisseck i disse dage er helt og aldeles ovenpå, så er det svært at bebrejde ham.
Midterforsvareren var for få uger siden med til at vinde superligabronze med AGF, og på rygteplan er det bare et spørgsmål om tid, før han får sit kæmpe-skifte væk fra Superligaen.
Når U21-EM onsdag starter, får Bisseck sammen med det tyske landshold mulighed for at vise sig frem for interesserede køber, og så gør det næppe noget, at han kommer til at spille med Schwarz-Rot-Gold rundt om armen.
Den tyske U21-landstræner, Antonio Di Salvo, har nemlig besluttet, at han i skadefraværet af den normale anfører, Mainz’ Jonathan Burkardt, vil lade Bisseck være tysk anfører under turneringen.
– Det er en kæmpe ære, og det viser, at min rolle er vokset en smule, lyder det fra Bisseck ifølge tysker Kicker.
Tyskland er i den indledende gruppe blevet parret med Tjekkiet, England og Israel.
Tyskerne sparker turneringen i Rumænien og Georgien igang torsdag den 22. juni med en kamp mod Israel.
Tyskland er bandt det relativt store favoritfelt til turneringen, hvor de sammen med Spanien, Frankrig, England og Italien regnes som favoritter.
Bisseck-skifte til Inter nærmer sig – sådan lyder tyskerens tilbudTyskerne kommer til turneringen som forsvarende vindere, da ved U21-EM i Ungarn og Slovenien i 2021 slog Portugal i finalen. Det var nationens tredje triumf i turneringen, efter de også vandt i både 2017 og 2009.
Yann Aurel Bisseck står noteret for i alt fire optrædener på det tyske U21-landshold.
Yann Aurel Bissecks mål mod Lyngby tidligere på sæsonen blev tidligere i dag kåret til årets bedste mål i Superligaen. Gense det lige her: