Medie: Både Real Madrid og Manchester United lurer på CL-finalist
Ifølge et engelsk medie konkurrerer Real Madrid og Manchester United om Inters venstreback.
Måske venter en budkrig.
Og det mellem to af Europas allerstørste fodboldklubber – Real Madrid og Manchester United.
Sådan er meldingen i hvert fald fra det engelske medie The Independent, som tirsdag melder, at både Real og United skulle have snøren ude efter en af Inters profiler.
Der er tale om Champions League-finalisternes venstre wing-back, Federico Dimarco, som begge storklubber altså skulle være interesserede i at hente til.
Ifølge det engelske medie er der flere end bare de to klubber, der har meldt deres interesse, men interessen fra de to skulle være den mest konkrete indtil videre.
Real Madrids interesse skulle eftersigende bunde i, at franske Eduardo Camavinga ønsker at får sin plads på midtbanen tilbage, efter han har måtte vikariere på venstre back i slutningen af sæsonen.
Medie: Arsenal har budt på United-emneManchester United har i forvejen Luke Shaw og Tyrell Malacia til at besætte deres venstreback, og The Independent gør det også klar, at Dimarco ikke er førsteprioritet denne sommer.
Det meldes desuden, at Inter kan se sig nødsaget til at sælge grundet klubbens økonomiske situation.
Dimarco spillede i den netop overståede sæson 50 kampe for Inter og leverede seks scoringer og 10 oplæg.