International Fodbold

Lukaku gjorde sig fortjent til anførerbind: Scorede to mod Estland

Romelu Lukaku gjorde sig fortjent til anførerbindet på det belgiske landshold, da han scorede to gange i Belgiens sejr over Estland.

Romelu Lukaku gjorde sig fortjent til anførerbindet på det belgiske landshold, da han scorede to gange i Belgiens sejr over Estland.
Foto: Raul Mee/AFP/Ritzau Scanpix

Meget er blevet sagt om det belgiske landsholds anførerbind.

Ikke meget af det er kommet fra Romelu Lukakus mund, og tirsdag aften var han hovedårsagen til, at Belgien tog fra Estland med en 0-3-sejr.

Lukaku scorede nemlig kampens første to mål, inden Johan Bakayoko kort før tid gjorde det til 0-3.

Den normale belgiske landsholdsanfører, Kevin De Bruyne, sidder ude med en skade, og den belgiske landstræner, Domenico Tedesco, havde derfor besluttet af give Lukaku bindet i sidste kamp mod Østrig, mens målmand Thibaut Courtois skulle have haft det i aftenens kamp mod Estland.

Forbigået som anfører: Courtois forlader landsholdslejr – Forbund bekræfter

Den beslutning var Real Madrid-målmanden dog så utilfreds med, at han slet og ret undlod at dukke op til Belgiens første træning efter 1-1-kampen mod Østrig.

Derfor var det altså atter Romelu Lukaku, der fik tjansen tirsdag aften på udebanen i Tallinn.

Med sejren holder Belgien snor i Østrig på førstepladsen, selvom Østrig samtidig slog Sverige 2-0 hjemme i Wien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P