International Fodbold

Haaland og Ødegaard-show da Norge tromlede over Cypern

Erling Haaland og Martin Ødegaard brillerede, da Norge kom tilbage på sporet med en 3-1-sejr over Cypern i kvalifikationen til EM.

Erling Haaland scorede to gange, da Norge slog Cypern i EM-kvalifikationen.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

Norge er tilbage på sporet.

Efter en skidt start på EM-kvalifikationen, hvor det indtil tirsdag aften kun var blevet til et enkelt point mod Spanien, Georgien og Skotland, kom Norge endelig igang tirsdag aften.

Her førte en storspillende Martin Ødegaard og en vanligt skarp Erling Haaland de danske overboer til en overbevisende 3-1-sejr over Cypern på hjemmebanen i Oslo.

Opgøret, der nærmest udelukkende var på norske præmisser, blev åbnet efter bare 12 minutter, hvor et langt norsk bombardement endte ud i en flot flugtet scoring fra Ola Solbakken.

Efter den seneste skuffelse mod Skotland, hvor skotterne vendte 1-0 til 2-1 i slutminutterne, skreg det norske publikum på, at Ødegaard og co fik lukket opgøret med scoringen til 2-0.

56 minutter inde kom en cypriotisk hånd i Cypern-feltet det norske publikum til undsætning, og Erling Haaland var sikkerheden selv fra pletten, og 2-0-scoringen var altså en realitet, inden Haaland igen – denne gang på oplæg af Ødegaard – kunne udbygge føringen fire minutter efter.

Vilde billeder i Glasgow: Skotland-Georgien udsat efter voldsomt regnvejr

I dommerens sidste tillægsminut fik Salernitanas Grigoris Kastanos pyntet på resultatet.

Dermed ligger Norge nu nummer tre i puljen af point medGeorgien, inden deres kamp mod Skotland bliver færdigspillet, efter den blev udskudt på grund af for store mængder vand på banen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P