EM langt væk for Polen efter choknederlag

Det moldoviske landshold leverede tirsdag aften en overraskelse i præcis samme stil, som da Kasakhstan slog Danmark tidligere i kvalifikationen.

Det polske landshold har ryggen mod muren i EM-kvalifikationsgruppe E, efter de tirsdag aften tabte 3-2 til Moldova.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Polen leverede tirsdag aften en ‘Danmark’.

Alt så ud til at gå efter planen, da Arkadiusz Milik og Robert Lewandowski efter bare 34 minutters spil havde bragt Polen foran 0-2 i udekampen mod Moldova.

I anden halvleg kom Moldova dog på banen med ild i øjnene, og kort efter pausen reducerede Ion Nicolaescu til 1-2, inden han med 11 minutter igen også udlignede.

Med kun én sejr i de første to kampe var polakkerne tvunget frem, og det udnyttede hjemmeholdet i Chişinău med fem minutter tilbage af kampen, da Vladyslav Baboglo blev den store hjemmebanehelt med sin scoring til slutresultatet 3-2.

Med det overraskende nederlag er der pludselig langt til EM-kvalifikation for et presset polsk landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P