Serie A

Officielt: AS Roma forlænger med italiensk landsholdsspiller

Han har været en stor succes, siden han i 2018 kom til klubben fra Atalanta, og nu forlænger AS Roma Bryan Cristantes kontrakt.

Serie A-klubben AS Roma har mandag forlænget kontrakten med midtbanespilleren Bryan Cristante helt frem til 2027.
Foto: AS Roma

Kun to spillere i den nuværende Roma-trup har været længe i klubben end Bryan Cristante.

Nu får den 28-årige midtbanespiller muligheden for også at overhale Rick Karsdorp og Lorenzo Pellegrini, for han har nemlig skrevet under på en kontraktforlængelse til 2027.

Cristante spillede fuld tid, da Italien søndag slog Holland i kampen om Nations League-bronzemedaljer, og i alt står han noteret for 32 kampe for gli Azzurri.

– Roma er blevet min anden familie. Jeg ønskede at forlænge min kontrakt, og jeg er virkelig glad for, at det nu er klaret.

– Jeg vil fortsætte med at give alt for Giallorossi og vores fans – de er meget krævende, men de giver mere, end de kræver, lyder det fra Cristante.

Foto: AS Roma

228 kampe og 11 mål er det indtil videre blevet til for Cristante i den italienske hovedstad.

Tidligere har Cristante repræsenteret klubber som AC Milan, Benfica, Palermo, Pescara og altså Atalanta.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P