Europæisk Fodbold

UEFA-præsident Ceferin frygter ikke Saudi Arabien: Samme fejl som Kina

Saudi Arabiens liga har det seneste halve år oprustet voldsomt med spillere som Cristiano Ronaldo og Karim Benzema, mens ligaens klubber også har forsøgt at tiltrække Lionel Messi og Luka Modric.

UEFA-præsident Aleksander Ceferin frygter ikke Saudi Arabien, der begår samme fejl som Kina tidligere.
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Der er stort set ingen grænse for, hvilke spillere, der er blevet tilbudt en kontrakt i Saudi Arabien.

De mest markante overskrifter fik den saudiarabiske liga, da Al-Nassr i januar hentede verdensstjernen Cristiano Ronaldo til den mellemøstlige klub.

Siden har Karim Benzema fulgt i Ronaldos fodspor, ligesom spillere som Lionel Messi, Neymar, Alexis Sachez, Sergi Busquets, Eden Hazard, Andrés Iniesta, Sergio Ramos, Jordi Alba, N’Golo Kané, Iago Aspas, Pierre-Emerick Aubameyang alle er blevet rygtet til én af den saudiske ligas 16 klubber.

Det bekymrer dog bestemt ikke UEFA’s præsident, Aleksander Ceferin, der nærmest lader til at have ondt af Saudi Arabien.

Direkte adspurgt, om han frygtede spiller-afgang fra Europa til Saudi Arabien, svarede Ceferin hollandske NOS:

– Nej, nej, nej. Jeg synes mest, det er en fejl for saudiarabisk fodbold. Hvorfor er det et problem for dem? Fordi de burde investere i akademier, de skulle hente trænere, og de burde udvikle deres egne spillere.

Journalist: Saudiarabisk klub forhandler med Manchester City om offensiv kreatør

– Systemet med at købe spillere, som næsten har afsluttet deres karrierer, er ikke et system, der udvikler fodbold. Det var en tilsvarende fejl i [klubberne] i Kina, da de alle sammen købte spillere, som var ved afslutningen af deres karrierer, siger Ceferin til NOS ifølge ESPN.

I 2012 skiftede Chelsea-stjernen Didier Drogba til kinesiske SH Shenhua, ligesom brasilianske Oscar fem år senere fulgte efter med sit skifte til Shanghai SIPG.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Selvom både Saudi Arabien og Kina kan lokke med eksorbitant store lønninger, så mangler begge de pengestærke nationer særligt én ting, som spillerne kun kan få i Europa.

– Vis mig én spiller, som har en top-top alder og lige har startet sin karriere, som er taget til Saudi Arabien? Det handler ikke kun om penge. Spillere vil vil vinde store turneringer, og de store turneringer er i Europa, lyder det fra Ceferin.

Tidligere har også den amerikanske MLS været en populær destination for aldrende stjerner, og det er da også netop MLS, som Lionel Messi har valgt som sin fremtidige destination, da han skifter til Florida-klubben Inter Miami.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P