Premier League

Medier: En håndfuld Chelsea-spillere har kurs mod Saudi-Arabien

En lang række Chelsea-spillere kan potentielt set ende med at bytte Premier League-fodbolden ud med fodbold i Saudi-Arabien.

Chelsea Logo
Foto: Chelsea FC
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fra europæisk topfodbold til Saudi-Arabien – det er efterhånden blevet lidt som at gentage sig selv.

Således har flere stjerner som eksempelvis Cristiano Ronaldo og Karim Benzema valgt at fortsætte karrieren i Mellemøsten, hvor rige saudi-arabiske klubber står klar med kæmpekontrakter.

Og flere spillere ser ud til at følge trop.

Hos Premier League-klubben Chelsea har man købt stort ind i de seneste par transfervinduer – og skal noget hentes ind, så skal noget også sendes ud den anden vej.

Det tyder på, at man i sommerens transfervindue har tænkt sig at rydde op i Chelsea-truppen, og dermed skal en lang række spillere sælges videre. Og det virker i den forbindelse som om, at det har fået de saudi-arabiske klubber til at slikke sig om munden.

I hvert fald meldes en række Chelsea-spillere på vej til Saudi-Arabien i flere forskellige medier.

Først og fremmest kan nævnes franske N’Golo Kanté, som i en længere periode har været sat i forbindelse med den saudi-arabiske klub, Al Ittihad. Blandt andet er det noget, som er blevet afdækket af den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano. Læs mere her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Derudover skulle midtstopperen Kalidou Koulibaly og målmand Edouard Mendy også være potentielle emner i Saudi-Arabien. Fabrizio Romano oplyser i den forbindelse, at spillernes agent, Fali Ramadani, i disse dage arbejder på at skaffe tilbud fra olistaten til de to spillere. Læs mere her.

Men det stopper angiveligt ikke her. Fra andre kanter lyder det nemlig, at to yderligere Chelsea-spiller er på blokken i det saudi-arabiske.

Således beretter den spanske avis Mundo Deportivo søndag, at Hakim Ziyech på nuværende tidspunkt skulle være i fremskredne forhandlinger med Al Nassr, hvilket altså potentielt set vil gøre Ziyech til holdkammerat med Cristiano Ronaldo.

Derudover skulle også Pierre-Emerick Aubameyang være et emne blandt nogle af de største saudi-arabiske klubber – heriblandt Al Nassr og Al Ittihad.

Se nogle af de bedste momenter i Chelsea-tiden for hver af ovennævnte spillere i videoerne herunder

Chelsea vinker farvel til 13 spillere

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P