Medie: Ajax kan smadre Viborgs transferrekord
Den hollandske storklub, Ajax, er på udkig efter en ny højreback, og det kunne meget vel ende med at blive Viborgs Anton Gaaei.
Der er næppe nogen tvivl om, at han skal skydes afsted før eller siden.
Viborg har i højrebacken Anton Gaaei en fremtidens mand, og nu kan den 20-årige U21-landsholdsspiller være på vej videre i sin karriere.
I hvert fald melder hollandske De Telegraaf, at Gaaei er Amsterdam-klubbens foretrukne spiller til positionen som højreback.
Ajax købte så sent som sidste sommer mexicanske Jorge Sánchez for fem millioner euro, men den 25-årige mexicanske landsholdsspiller har ikke levet op til forventninger, og kan allerede denne sommer være på vej videre.
Ajax sluttede noget skuffende sæsonen på tredjepladsen i Æresdivisionen efter fire mesterskaber i træk, og dermed står den maksimalt på Europa League-fodbold i den kommende sæson for storholdet, der først skal igennem kvalifikationen.
Ajax udpeger ny sportsdirektør – tysker i spidsenDerfor ser klubbens nyansatte sportsdirektør, tyske Sven Mislintat, ud til at få et travlt transfervindue, så klubben kan sikre, at ligaskuffelsen ikke gentager sig.
De Telegraaf mener at vide, at Anton Gaaei har et prisskilt på fire millioner euro – små 30 millioner kroner – hvilket er mere end det dobbelte af de 13 millioner kroner, som klubben i februar fik for rekordsalget af Jay-Roy Grot.
Om fire dage er det præcis et år siden, at Anton Gaaei skrev under på en kontraktforlængelse i Viborg. Gaaeis kontrakt løber til sommeren 2026.
Herunder kan du se Anton Gaaeis drømmemål i DBU Pokalens kvartfinale mod AaB i april: