3F Superligaen

OB-direktør: Han er topprofessionel

OB's fodbolddirektør mener, at klubben har hentet en alsidig spiller til klubben.

Superliga-holdet OB har hentet Leeroy Owusu.
Foto: ob.dk

Leeroy Owusu er ny mand i OB.

Den 26-årige hollandsk-ghanesiske back har indgået en treårig aftale med ‘Striberne’.

Klubbens fodbolddirektør, Björn Wesström, er overbevist om, at den alsidige forsvarsspiller vil kunne bidrage positivt til næste sæson.

– Med Leeroy får vi en back, der kan spille i begge sider. Han er en erfaren spiller og i en alder, hvor forventningen er, at han vil spille sin bedste fodbold fra dag ét.

Leeroy Owusu er opvokset i Holland, hvor han som syvårig blev en del af Ajax’ akademi. Her blev han, indtil U21, hvorfra han har repræsenteret flere hollandske klubber.

– I løbet af scoutingforløbet lærte jeg ham at kende som en meget professionel spiller, der har et stort ønske om at blive ved med at udvikle sig, både som spiller og som person. Vi glæder os meget til at begynde arbejdet sammen med Leeroy, når den nye sæson starter op igen.

Owusu spillede 38 kampe fra Willem II Tilburg i den næstbedste hollandske række i sidste sæson.

Han kom til klubben i 2020 fra De Graafschap, hvor Willem II måtte penge ud med 2,4 millioner kroner fra backen.

OB har allerede været brandvarme på transfermarkedet. Læs mere om det herunder.

OB er ikke til at styre: Henter endnu en spiller

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P