Premier League

Medie: Chelsea køber angriber i Villarreal

Der venter endnu et voldsomt travlt transfervindue i Chelsea, og den kriseramte London-klub ser allerede nu ud til at have sikret sig en ny angriber.

Chelsea har angiveligt besluttet sig for at aktivere frikøbsklausulen i Villarreals Nicolas Jacksons kontrakt.
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Joao Felix returnerer til Atletico Madrid, Romelu Lukakus situation er uvis, og nu lader det til, at Villarreals Nicolas Jackson er på vej.

Chelsea formåede kun at score 38 mål i den forgangne Premier League-sæson, og dermed var der kun fire klubber, der scorede færre mål end klubben fra Stamford Bridge.

Det skal der gøres noget ved frem mod den kommende sæson, hvis denne sæsons skuffende 12. plads skal forbedres, og nu lader London-klubben til at have identificeret manden, der skal redde klubben ud af scoringskrisen.

Ifølge transferjournalist, Fabrizio Romano, har Chelsea besluttet at aktivere frikøbsklausulen i Villarreal-angriberen Nicolas Jacksons kontrakt.

Klausulen menes at lyde på 35 millioner euro – 261 millioner kroner – men Chelsea er efter sigende ikke ene om at gå efter den senegalesiske angriber.

Tre unavngivne klubber skulle ligeledes være villige til at betale den relativt lille transfersum for den bare 21-årige angriber, der dog menes at ville til Premier League.

Transferguru: Chelsea byder på eftertragtet Brighton-spiller i næste uge

Nicolas Jackson er født i Gambia, men i november var han udtaget til det senegalesiske landsholds VM-trup, og med et kvarters spilletid i nationens første gruppekamp mod Holland, er han derfor, trods blot én landskamp, låst til det vestafrikanske land.

Nicolas Jackson scorede 12 mål for Villarreal i den netop afsluttede LaLiga-sæson, hvor en hofteskade holdt ham ude af otte kampe midtvejs i sæsonen.

Chelsea menes foruden Jackson at have lavet en forhåndsaftale med RB Leipzig-angriberen Christopher Nkunku. Endnu er aftalen dog ikke gjort officiel fra nogen af klubbernes side.

Du kan se alle Nkunkus mål i Bundesligaen herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P