Medie: Atalanta optrapper jagten på Emil Holm Foto: Spezia Calcio
Betinia LIGA

Medie: Atalanta optrapper jagten på Emil Holm

Ifølge flere italienske medier stepper Atalanta nu jagten på Emil Holm op i et forsøg på at slå Juventus i kampen om den tidligere Sønderjyske-profil.

Atalanta stepper jaten på Emil Holm op i forsøget på at slå Juventus i kampen om svenskerens underskrift.
Foto: Spezia Calcio
RygtehistorieBetinia LIGASerie A

Bare én sæson efter at han var med til at spille Sønderjyske ud af Superligaen, kan Emil Holm være på vej videre.

Den svenske kantspiller, der i sit halvandet år i Sønderjyske udmærkede sig som en stor profil, har efter bare én sæson i Serie A vist sig så flot frem i Spezia, at han har tiltrukket sig opmærksomhed fra både Atalanta og Juventus.

Selvom Holm led den noget tvivlsomme ære af at rykke ned to sæsoner i træk, så har præstationerne i Spezia altså ikke fejlet noget.

Ifølge den italienske transferjournalist, Gianluca Di Marzio, har Atalanta nu lagt sig foran Juventus i kampen om den 23-årige svenskers underskrift.

Den store interesse for kantspilleren kommer en smule overraskende, da Emil Holm slet ikke har været i kamp for Spezia siden februar, hvor han døjet med sportsbrok - en skade i lysken.

Dermed var Holm heller ikke en del af det Spezia-mandskab, der i sidste uge tabte nedrykningsplayoffen til Hellas Verona og dermed rykkede ud af Serie A.

Tro kopi: ‘Suarez-tricket’ blev taget i brug, da Spezia blev sendt ud af Serie A

Gense da Emil Holm i sommeren 2021 viste prøver på sin 'sparketeknik' for Sønderjyske:

Mest læste

Notifications

Notifikationer