Premier League

Tomasson og Blackburn henter transferfri nordmand

Jon Dahl Tomasson og Blackburn Rovers har forstærket sig med norske Sondre Tronstad, som kommer til Championship-klubben på en fri transfer.

Jon Dahl Tomasson og Blackburn Rovers præsenterede sent torsdag aften norske Sondre Tronstad som ny spiller i Championship-klubben.
Foto: Blackburn Rovers FC

Efter tre og en halv sæsoner i hollandske Vitesse går turen nu til det nordlige England for Sondre Tronstad.

Den 27-årige norske midtbanespiller har skrevet under på en treårig aftale med Jon Dahl Tomassons Blackburn Rovers.

Det er dog ikke første gang, at Tronstad sætter fødderne på britisk grund, for også tilbage i januar 2014 skiftede den dengang 18-årige midtbanespiller til Huddersfield.

Her blev det dog ikke til nogen kampe, og to år senere tog han hjem til Norge og Haugesund. Efter fire sæsoner hjemme i Norge kaldte udlandet og hollandske Vitesse i januar 2020.

Sondre Tronstad har spillet 28 ud af 34 kampe for Vitesse i den netop afsluttede Æresdivision, hvor klubben sluttede af med at besejre de nykårede mestre fra Feyenoord.

Tronstads indtil videre eneste landskampe for Norge ligger tilbage i november 2020, hvor han spillede hele Nations League-opgøret mod Østrig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P