3F Superligaen

Silkeborg opjusterer: Forventer salg af profil

Det lader til bare at være et spørgsmål om tid, før Sebastian Jørgensen er fortid i superligaklubben Silkeborg IF.

Silkeborg IF har opjusteret forventningerne til årets resultat, da klubben forventer at sælge profilen Sebastian Jørgensen med øjeblikkelig virkning.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kommer næppe meget tættere på, før det bliver helt officielt.

Silkeborg IF Invest har fredag formiddag opjusteret forventninger til årets resultat, da klubben forventer et snarligt salg af Sebastian Jørgensen.

Det fremgår af er fondsbørsmeddelese fra virksomheden.

Endnu er der salget ikke officielt, men Silkeborg IF, som er ejet af Silkeborg IF Invest, oplyser at det er selskabets forventning, at de nuværende forhandlinger resulterer i en transferaftale.

Hverken klubben eller selskabet bag oplyser, om der er tale om en dansk eller en udenlandsk klub, og det fremgår heller ikke direkte, hvor prisen på Sebastian Jørgensen lander.

Der bliver dog oplyst, at forventninger til årsresultatet bliver opjusteret fra 0-10 millioner kroner til 8-18 millioner kroner.

Tidligere på ugen kunne B.T. meddele, at det var den svenske danskerklub, Malmö FF, der var tæt på at købe Sebastian Jørgensen.

Medie: Silkeborg sælger Sebastian Jørgensen

Dengang lød det desuden, at handlen ventedes at kunne indbringe Silkeborg cirka 10 millioner kroner, hvilket næppe er helt skævt, når man ser fodsbørsmeddelelsen udsendt fredag.

Sebastian Jørgensen har aldrig spillet professionelt for andre klubber end Silkeborg.

Se Sebastian Jørgensen score et sandt drømmemål for Silkeborg, da de i august mødte OB:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P