Medie: Atalanta skruer prisen på Højlund helt op
Manchester United er ifølge flere medier gået fra ideen om at hente Harry Kane i Tottenham, og i stedet er blikket blevet rettet mod Atalanta-danskeren Rasmus Højlund.
Udbud og efterspørgsel.
Fodboldens transfermarked er en drøm for klubber, der har noget af det, alle søger.
Er der én ting, som alle klubber har brug for, er den en målfarlig angriber, og sådan en har de i italienske Atalanta i danske Rasmus Højlund.
De seneste måneder er han derfor blevet sat i forbindelse med flere forskellige klubber, men særligt Manchester Uniteds navn kommer op igen og igen.
Nu skriver Daily Mail, at ledelsen i Atalanta tidligere på ugen har holdt et møde, hvor de skulle være kommet frem til, at det skal koste en købende klub 100 millioner euro (746 millioner kroner), hvis de vil have Rasmus Højlund denne sommer.
Rasmus Højlund har for nyligt skrevet en kort aftale med egentbureauet SEG, hvis grundlægger, Kees Vos, repræsenterer Manchester United-manager Erik ten Hag.
Medie: Atalanta øjner Isaksen som Højlund-erstatningManchester United menes ikke at være villige til at betale meget mere end det halve af den pris, som Bergamo-klubben nu menes at ville have for Rasmus Højlund.
Danskeren har trods fem mål i sine i alt fire landskampe ‘kun’ scoret ni mål i sin første sæson i Serie A, hvor han i alt spillede 32 kampe.
Jan Mølby var ikke sikker på, at Rasmus Højlund var løsningen for Manchester United, da den tidligere Liverpool-profil tidligere på sæsonen blev forholdt rygterne. Du kan høre hans analyse herunder: