Medie: Juventus-stjerne sat til salg – Liverpool prøver igen
Juventus-stjernen mangler ikke bejlere - og en af de bejlere har faktisk før fået et massivt bud på kantspilleren afvist.
Juventus er angiveligt klar på at sælge ud fra den øverste hylde af truppen denne sommer, og det er ikke gået blandt andre Liverpools næse forbi.
Federico Chiesa er ifølge det engelske medie Express blevet sat til salg af ‘Den Gamle Dame’, der skal spille sig i Conference League gennem kvalifikationen til næste sæson.
Og det er ikke første gang, lige præcis Liverpool er efter den italienske kantspillers underskrift.
Ifølge Express har Jürgen Klopp og co. nemlig i sommer-vinduet i 2021/22-sæsonen budt hele 750 millioner kroner på Chiesa, men det bud blev afvist.
Nu melder det engelske medie, at Juventus er klar på at sælge den 26-årige italiener, men der bliver ikke meldt noget om en mulig pris.
Liverpool sender endnu en spiller videreFederico Chiesa har spillet 21 kampe for Juventus i Serie A i den sæson, der netop er overstået.
Her er det blevet til fem scoringer og fire oplæg.
Herunder kan du se en kavalkade af flotte Champions League-mål fra en anden Juventus-stjerne – Angel Di Maria, som efter alt at dømme ikke fortsætter i Torino-klubben.