3F Superligaen

AGF køber sig ind i klub

AGF har valgt at købe sig ind i en herrehåndboldklub, der med købet samtidig skifter navn.

AGF’s superligahold er netop gået på sommerferie, ovenpå at bronzemedaljerne kom i hus.

Men klubben er ikke gået på sommerferie, da Stiften fortæller, at AGF’s moderklub har købt sig ind i en herrehåndboldklub.

Det drejer sig om klubben Skanderborg Aarhus, som med de nye medejere varsler flere ændringer. Blandt andet et navneskifte.

Skanderborg AGF.

Således kommer håndboldklubben fremover til at hedde, efter AGF har købt 50 procent af aktierne.

Klub bekræfter: AGF’er skal tilbage

Derudover skal der laves et nyt logo, og så skal der ændres i bestyrelsen. Med navneskiftet bliver vægten mellem Skanderborg og Aarhus mere lige fremover end hidtil, skriver Stiften.

– Det er klart, at AGF, med det brand, de har, har en kommerciel interesse for os, siger Mads Lind, der er direktør for Skanderborg AGF til Stiften, og fortsætter:

– Der er noget forankring i talentmiljøet, men AGF’s brand er i sig selv også en gevinst for projektet, hvor man også kan sige, at Aarhus-delen af klubben kommer til at fylde minimum det samme, som Skanderborg-delen gør.

Medie: Klausul kan koste AGF millioner i Bisseck-salg

Første kamp for det nye Skanderborg AGF er den 24. august, hvor holdet møder HC Midtjylland i pokalturneringen. Fans af håndboldklubben kommer trods navneskiftet fortsat til at se sine helte i de mørkeblå farver som hidtil.

Opdatering: Når AGF omtales i denne artikel er der mere præcist tale om AGF’s moderklub – AGF af 1880, som blandt andet indeholder AGF Håndbold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P