LaLiga

Officielt: Bellingham skifter til Real Madrid på lang aftale

Transferrygterne om Bellingham har nærmest ingen ende ville tage, men nu forstummer de nok for en tid, da det engelske stortalent netop er blevet præsenteret i Real Madrid.

Jude Bellingham skifter til Real Madrid.
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Der har været skrevet og sagt meget om det 19-årige engelske stortalent, Jude Bellingham.

Stort set alle storklubber verden over har været varme på Bellingham, hvor blandt andre Liverpool, Manchester United, Chelsea og Real Madrid er blevet nævnt som de varmeste klubber.

Men nu er rygte-snakken forstummet – i hvert fald for en stund. Både Dortmund og Real Madrid oplyser således onsdag, at man er blevet enige om en transfer af Jude Bellingham.

Real Madrid oplyser, at Jude Bellingham er blevet udstyret med en aftale af seks års varighed.

Prisen på det engelske supertalent bliver ikke nævnt i forbindelse med nyheden om skiftet, men for en uge siden bekræftede Dortmund selv transfersummen i en børsnotering.

Her oplyste Bundesliga-klubben, at man var blevet enige med Real Madrid om en pris på 103 millioner euro, svarende til 768 millioner kroner.

Dortmund har desuden mulighed for at se det beløb stige med op til 30 procent gennem diverse klausuler og add-ons.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Jude Bellingham skiftede i sommeren 2020 fra Birmingham til Dortmund, og siden da er karrieren kun gået i én retning – og det er den rigtige.

Trods sine blot 19 år har Bellingham formået at spille hele 132 kampe i Dortmund-trøjen – og det med 24 mål og 25 assists til følge.

Derudover har Bellingham også gjort sit indtog på det engelske landshold, hvor han allerede står noteret for 24 A-landskampe med en enkelt scoring og to assists til følge. Specielt under VM-slutrunden i Qatar bragede Bellingham igennem med gode præstationer, hvilket absolut ikke fik transferrygterne til at forstumme.

Real Madrid oplyser, at Jude Bellingham bliver præsenteret officielt torsdag klokken 12.00.

Real Madrid-stjerne skal være Netflix-stjerne: Ny serie på vej

I videoen nedenfor kan du se Jude Bellingham brillere for Dortmund

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P