Avis: Newcastle nærmer sig kæmpe aftale med CL-finalist
Ifølge The Telegraph skubber Newcastle hårdt på for at få en aftale i hus for Inter-stjernen, der eftersigende skal koste 50 millioner pund.
Newcastle gør sig klar til sin første sæson i Champions League i 20 år.
Den nyrige engelske traditionsklub har gjort det fortrinligt i den netop overståede Premier League-sæson, men skal alt andet lige opruste for at kunne følge med i Europas fineste turnering.
Og nu ligner det, at Newcastle er millimeter fra sin første handel i denne sommers transfervindue – og det er bestemt ikke en lille en af slagsen.
Ifølge den engelske avis The Telegraph er The Magpies meget tæt på at have en aftale i hus med Inter-midten Nicolo Barella.
The Telegraph mener at vide, at Newcastle har øremærket størstedelen af sit transferbudget til at hente to midtbanespillere, hvoraf den ene skal være 26-årige Barella, mens den anden er James Maddison fra Leicester.
Newcastle skulle eftersigende skubbe ret så hårdt på, og intensive forhandlinger skulle være fundet sted de seneste dage om en handel, der formentlig løber op i omegnen af 50 millioner pund – svarende til 372 millioner kroner.
Medier: Chokskifte på vej? Arsenal åbner dialog med dyr Chelsea-profilNicolo Barella ville passe perfekt ind på Newcastles midtbane, som længe har skreget på en mere defensiv type.
Men selvom Barella har sine forcer i det defensive er han også særdeles produktiv offensivt og lavede i den forgangne sæson seks mål og syv oplæg i 35 Serie A-kampe.
Du kan se Barella scorer et drømmemål i Champions League i videoen her: