Medie: Også Jordi Alba forhandler nu med Inter Miami
Den snart forhenværende FC Barcelona-spiller, Jordi Alba, kan i stedet for Saudi Arabien vise sig at slutte sig til Lionel Messi i Inter Miami.
De har allerede spillet hele 345 kampe sammen, men det kan vise sig at blive til mere.
Spanske Jordi Alba ligge ifølge transferjournalist, Fabrizio Romano, lige nu i konkrete forhandlinger med amerikanske Inter Miami, der inden længe ventes at præsentere Lionel Messi i klubben.
De to tidligere holdkammerater kan således blive genforenet i Florida, hvis ikke Jordi Alba i stedet takker ja til et af de to tilbud, som han angiveligt skulle have fået fra Saudi Arabien.
I de 345 kampe sammen i FC Barcelona fra 2012 til 2021 assisterede Jordi Alba 24 af Lionel Messis mål, mens tjenesten gik den anden vej med venstrebacken i målscorerens rolle hele 10 gange.
Jordi Alba valgte sidst i maj at ophæve den kontrakt i FC Barcelona, som ellers løb i yderligere én sæson, i overensstemmelse med klubben.
Officielt: Jordi Alba er færdig i FC BarcelonaDen 34-årige venstreback nåede i alt 459 kampe for den catalanske storklub, ligesom han forinden havde spillet 110 førsteholdskampe for Valencia og 36 for Gimnàstic de Tarragona.