Mbappé bekræfter PSG-exit: De har vidst det i et år
Kylian Mbappé har nu bekræftet, at han forlader PSG.
Kylian Mbappé bliver ikke i PSG hele karrieren.
Den franske superstjerne bekræfter således tirsdag, at han ikke har tænkt sig at forlænge sin kontrakt til efter sommeren 2024.
Det gør han i en pressemeddelelse gennem det franske nyhedsbureau AFP.
– Jeg har aldrig forhandlet om en kontraktforlængelse med PSG.
– Ledelsen har været informeret om min beslutning om ikke at forlænge til mere end 2024 siden den 15. juli 2022.
– E-mailen (sendt fra Mbappé til PSG-ledelsen, red.) var kun ment til at bekræfte det, jeg allerede havde fortalt dem, lyder det fra Mbappé.
Madrid-præsident om Mbappé: Vi henter ham!Kylian Mbappé forlængede sin kontrakt med PSG tilbage i maj forrige år.
Men selvom han ved offentliggørelsen af nyheden kunne ses med en PSG-trøje hvor trøjenummeret ‘2025’ stod bagpå, så er det altså ikke tilfældet.
Det skyldes, at Mbappés kontrakt kun strækker sig frem til sommeren 2024, mens han selv en option på at forlænge med yderligere et år. En mulighed, som han altså ikke kommer til at benytte sig af.
Meldingerne i medierne verden over går på, at PSG ikke er videre interesseret i at lade den 24-årige målmaskine smutte på en fri transfer, hvorfor et salg allerede denne sommer kan være på tale.
Her er Real Madrid ved flere lejligheder blevet meldt på banen som Mbappés fremtidige destination.