3F Superligaen

Finsk klub: AGF har haft vores talent til prøvetræning

Matias Siltanen har den seneste uge trænet med i AGF, hvor alt virker til at være gået godt - det betyder dog ikke, at han vil til Aarhus-klubben på en permanent aftale for enhver pris.

AGF har den seneste uges tid haft finske Matias Siltanen til prøvetræning i klubben.

Det oplyser Matias Siltanens finske klub, Kuopio Palloseura.

Den blot 16-årige finske ungdomslandsholdsspiller bliver af klubben beskrevet som en af Finlands mest lovende ungdomsspillere, hvorfor der er dansk interesse for ham.

I et interview med Kuopio Palloseuras hjemmeside, har den unge finne nu sat ord på sin tid på AGF’s træningsbaner og Aarhus:

– Miljøet har været virkelig godt, og jeg har følt mig godt tilpas. Byen virker også virkelig dejlig, hvor der er alt, hvad man har brug for.

– Kravene er høje, og er der er stort fokus på selv de helt små detaljer, ligesom der også er det i Kuopio Palloseura. Testperioden har været en succes, og jeg har været tilfreds med min egen præstation – og har også fået en masse positiv feedback fra trænerne, siger Siltanen.

Selvom det hele umiddelbart har været fryd og gammen, kommer Matias Siltanen formentlig ikke til at ligge søvnløs i håbet om, at der kommer et tilbud om en kontrakt.

– Efter prøveperioden vil vi stadig skulle overveje, om klubben (AGF, red.) vil være et godt sted at fortsætte min udvikling, selvom der måtte komme et kontrakttilbud.

– Vi har ikke travlt med beslutningen, slutter det 16-årige midtbanetalent.

Matias Siltanens prøveperiode i AGF slutter tirsdag.

Nedenfor kan du gense AGF’s vanvittige comeback, da de i sæsonens sidste kamp fik 3-3 mod Brøndby IF og sikrede sig bronze.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P