3F Superligaen

Officielt: Kaufmann solgt til Bundesligaen i stor handel

F.C. København bekræfter nu, at de har solgt angriberen Mikkel Kaufmann til denne sæsons helt store overraskelse i Bundesligaen - Union Berlin.

F.C. København har solgt angriberen Mikkel Kaufmann til BUndesliga-klubben Union Berlin.
Foto: Union Berlin

Efter to lejeophold i den tyske 2. Bundesliga tager Mikkel Kaufmann nu et kæmpe skridt op.

Den 22-årige angriber skifter således til de kommende Champions League-deltagere fra Union Berlin.

Mikkel Kaufmann har i den netop afsluttede sæson spillet 30 kampe for Karlsruher SC, hvor han med 10 mål og otte assist var involveret i næste hver tredje scoring for klubben på brinken af Rhinen.

Nu fortsætter karrieren så i den tyske hovedstad, hvor Kaufmann får nummer 9.

– Skiftet til Union er et kæmpe skridt i min karriere, og det er jeg virkelig glad for at kunne tage.

– I samtalerne med klubben stod det klart, at jeg får chancen for at udvikle mig yderligere som en ung spiller. Jeg ser frem til de nye udfordringer og vil gøre alt jeg kan for at opfylde mit potentiale og bruge det til klubbens bedste, lyder det fra Mikkel Kaufmann.

Mikkel Kaufmann kommer til Union Berlin på klubbens absolutte højdepunkt. I denne sæson lykkedes det nemlig at forbedre sidste sæsons flotte femteplads til en fjerdeplads, og dermed står den på Champions League-fodbold i næste sæson.

Mål og Highlights: Se overtidsscoring frarøve Kaufmann matchvinder-titel

For 17 år siden spillede klubben i den fjerdebedste tyske række og var på alle måder lillebror i forholdet til den anden af de store Berlin-klubber Hertha. Hertha rykkede i denne sæson ned i 2. Bundesligaen.

– I Mikkel får vi en angriber, som på den ene hånd stadig har meget udviklingspotentiale, og på den anden hånd som en typisk target-spiller allerede passer godt ind i vores spillestil.

Foto: Union Berlin

– Han viste også i sidste sæson, hvor farlige hans afslutninger er. Vi er meget spændte på Mikkel og ser ham som en god mulighed oppe foran, lyder det fra Union Berlins sportsdirektør Oliver Ruhnert.

Mikkel Kaufmann var i 2021-22-sæsonen udlejet til den tyske storklub Hamburger SV, hvor det blot blev til to scoringer i 26 kampe.

I sin tid i F.C. København blev det ligeledes til to scoringer fordelt på i alt 32 kampe.

Hverken F.C. København eller Union Berlin oplyser købssum eller kontraktlængde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P