3F Superligaen

Avis: Askou og Göteborg jagter FCM-lejesvend

Jens Berthel Askou og IFK Göteborg kigger angiveligt mod Danmark og FC Midtjylland i jagten på en ny angriber.

IFK Göteborg tæt på at hente Astrit Selmani.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er ikke mere end blot fem dages tid siden, at Jens Berthel Askou skiftede cheftræner-jobbet i AC Horsens ud med ditto i svenske IFK Göteborg.

Alligevel ser det allerede ud til, at den nye IFK Göteborg-cheftræner er ved at være klar til for første gang at være aktiv på transfermarkedet for sin nye klub.

Og her har den 40-årige dansker angiveligt valgt at rette blikket mod den danske Superliga og FC Midtjylland, hvor han har fået øjnene op for en af klubbens lejesvende. Det skriver den svenske avis, Sportsbladet.

Ifølge avisens viden, så skulle IFK Göteborg nemlig have set sig varme på FCM-lejesvenden, Astrit Selmani, som i denne sæson har været på leje i klubben.

Den 26-årige Selmani, som har rødder i både Kosovo og Sverige, var dog ikke den store succes i FC Midtjylland, og derfor er det som udgangspunkt planen, at han skulle vende tilbage til Hapoel Beer Sheva i Israel denne sommer.

Men noget tyder altså på, at Selmani snart kan være klar til at tage en tørn mere i svensk fodbold, da et skifte til Göteborg angiveligt skulle være tæt på. Og i netop svensk fodbold har Selmani tidligere huseret med ganske god succes.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Fra 2019 til 2021 spillede Astrit Selmani i svenske Varbergs BoIS. Her scorede han 32 mål i 56 kampe, før det blev til et skifte til svenske Hammarby IF. Her blev det til 21 mål i 57 kampe.

Anderledes uskarpt har det dog set ud iklædt FCM-trøjen. Blot fire kampe er det blevet til for Selmani for FCM’s førstehold, og her er det hverken blevet til mål eller assists.

Astrit Selmani er fortsat på kontrakt i Hapoel Beer Sheva frem til sommeren 2025.

Se højdepunkterne fra da FC Midtjylland sikrede sig en plads i europæisk fodbold i næste sæson mod Viborg FF i videoen herunder

PL-klubber jagter FCM-profil: Det er nok endt i mit spamfilter

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P