Real Madrid bekræfter: CL-semifinalist vender hjem efter lejeophold
Real Madrid bekræfter søndag, at den talentfulde spanske offensivspiller vender tilbage til klubben efter et lejeophold i Italien.
Carlo Ancelotti får et større udvalg til de offensive positioner i næste sæson.
Således meddeler Real Madrid søndag på sin hjemmeside, at klubben har hentet spanke Brahim Diaz hjem til klubben efter et lejeophold i AC Milan.
Den 23-årige spanier vender tilbage til Real Madrid efter at have tilbragt tre år i AC Milan, hvor han blandt andet har været med til at vinde Scudettoen i 2021/22 og nåede Champions League-semifinalen i den netop overståede sæson.
Diaz har været ejet af Real Madrid siden 2019, hvor han kom til fra Manchester City, inden han i september 2020 blev lånt ud til AC Milan, hvor han især i 2022/23-sæsonen har været en stor profil for Milano-klubben.
Spanieren er produkt af Manchester Citys akademi og er foreløbigt på kontrakt i Real Madrid indtil sommeren 2025.
Over de fire år, hvor Diaz har været ejet af Los Blancos, har han været med til at vinde LaLiga en enkelt gang, men har grundet sit ophold i Milan kun spillet 21 kampe for den spanske hovedstadsklub.
Medie: Benzema gjorde det – nu overvejer endnu en Real-stjerne skifte til Saudi-ArabienI løbet af sit lejeophold i AC Milan er det blevet til 124 kampe og i 2022/23-sæsonen leverede spanieren seks scoringer og syv oplæg i 33 kampe for Champions League-semifinalisten.
Alt andet lige kommer der dog til at være længere mellem minutterne for den 23-årige kreatør i den kommende sæson, da han nu skal til at kæmpe om minutterne med store stjerner som Vinicius Junior, Rodrygo og Federico Valverde i Real-offensiven.