Medie: Premier League dropper offside-system
Længe har det forlydt, at Premier League fra næste sæson ville indføre semiautomatisk offside. Nu skriver medie, at det ikke bliver tilfældet alligevel.
Kritik, fejl og kontroversielle beslutninger.
Siden VAR blev indført fra 2019/2020-sæsonen i Premier League, har der været mange frustrationer fra både fans, spillere og trænere.
Det har oftest skyldtes de beslutninger der er blevet taget i forbindelse med offsides. Her har Premier League nemlig trukket 3D-streger på de bedst mulige vinkler, hvor de har sat frames på pause.
Under VM 2022 i Qatar blev omverdenen så introduceret for semiautomatisk offside.
Det betød i praksis, at der var placeret en stor række af kameraer rundt omkring på stadions, der ikke blev brugt til transmittering, men kun til at få flere vinkler på spilsituationer.
Derudover var der også en chip i bolden der kunne fastslå, hvornår bolden præcis blev spillet, så dommerne i VAR-vognen ikke skulle pause frames.
Blandt fodboldfans var der generelt bred enighed om, at det semiautomatiske system fungerede rigtig godt til VM, og derfor var der også glæde at spore blandt fans af engelsk fodbold, da mange forlydender har gået på, at Premier League fra næste sæson ville indføre det.
Nu melder mediet The Times, at det formentlig ikke bliver tilfældet alligevel.
Klubberne i Premier League skulle angiveligt have stemt imod, at få indført semiautomatisk offside, da de frygter, at systemet ikke fungerer godt nok endnu over en hel sæson. Der er dog chancer for, at det vil komme til den bedste engelske række i 2024/2025-sæsonen.
Manchester City-ejer skal se sin klub spille for blot anden gang på 15 årDer kommer dog en enkelt ændring i den kommende sæson. Der vil nemlig være fire yderligere kameraer på alle stadions i Premier League, for at kunne dække flere vinkler og dermed hjælpe VAR-teamet.