International Fodbold

Rooney: Det bliver ikke let for Messi i MLS

Ifølge den tidligere Manchester United-spiller og nuværende D.C. United-træner, så bliver det ikke let for den argentinske verdensmester MLS.

Manchester United-legenden og den nuværende D.C. United-træner, Wayne Rooney, mener ikke, at det bliver let for Lionel Messi at spille i MLS.
Foto: Geoff Burke/Reuters/Ritzau Scanpix.

Lionel Messi meldte i denne uge ud, at han i næste sæson skal tørne ud for amerikanske Inter Miami, der spiller i MLS.

Det opsigtsvækkende skifte har fået mange fodboldfans og -eksperter til at mene, at det er stort skridt ned for den nu tidligere Paris Saint-Germain-spiller.

Men ifølge Manchester United-legenden Wayne Rooney, der selv har spillet i ligaen og på nuværende tidspunkt er træner i D.C. United, så bliver det ikke let for den argentinske superstjerne at spille i USA.

– Det ville være fedt, hvis vi var de første modstandere, som han skulle møde, for så ville D.C.-fansene kunne se ham tæt på, og det ville være en udfordring for os.

– En ting, som jeg vil sige, er, at det kommer ikke til at blive let for ham. Ligaen er en svær liga, og jeg tror ikke, at han vil komme herover og bare totalsmadre ligaen med det samme. Han vil skulle tilpasse sig, fordi det er lidt anderledes. Så det bliver ikke en let omgang for ham, siger Wayne Rooney ifølge GOAL.

Manchester United-legenden nåede selv at spille 52 kampe for D.C. United, mens det som træner for klubben er blevet til 33 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P