Officielt: Bayern München henter østriger i Leipzig
Bayern München har officielt hentet 26-årige Konrad Laimer hos konkurrenterne fra RB Leipzig.
Han kommer til klubben kvit og frit.
26-årige Konrad Laimer skifter RB Leipzig ud med mestrene fra Bayern München på en fri transfer.
Laimer har i den sydtyske storklub skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2027.
– Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. FC Bayern er en af de største klubber i verden. Jeg vil give alt for klubben og fansene. FC Bayern sætter sig altid de største mål – ligesom mig, lyder det fra Konrad Laimer.
Den østrigske midtbanespiller kommer til Bayern München efter han har taget turen hele vejen op igennem Red Bull-familien.
Karrieren startede hjemme i Leipzig, hvor Red Bull Leipzig-akademiet dannede grundlag for karrieren, der i 2017 gik videre til storebroderen i den tyske Bundesliga – RB Leipzig.
Foto: FC Bayern
Med skiftet til Bayern Müncehn fra RB Leizpzig tager Laimer samme tur, som Dayot Upamecano og Marcel Sabitzer tog for et år siden. Forskellen er bare, at Laimer er gratis for sydtyskerne.
– Jeg er det rette sted her. Jeg kan kun give mig selv 100 procent, og det er præcis det, jeg vil give til hver eneste træning fra dag ét. Jeg kan næsten ikke vente, lyder det fra Laimer, der suppleres af Bayerns nye CEO:
– Vi er glade for at have skrevet kontrakt med Konrad Laimer. Han kommer til os som dobbelt DFB Pokalvinder. Sammen vil vi forhåbentlig fejre endnu flere store sejre of titler sammen her i FC Bayern, lyder det fra Jan-Christian Dreesen.
Konrad Laimer kommer til at konkurrere med spillere som Joshua Kimmich, Leon Goretzka, Ryan Gravenberch om pladsen på den centrale midtbane.