LaLiga

Medie: Atletico Madrid forlænger med angriber

Ifølge spanske Marca har Atletico Madrid forlænget kontrakten med 30-årige Alvaro Morata.

Atletico Madrid har angiveligt forlænget kontrakten med Alvaro Morata helt til 2026.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Hans kontrakt stod egentlig til at løbe yderligere én sæson, men allerede nu har Atletico Madrid og Alvaro Morata fået styr på fremtiden.

De to parter har forlænget den 30-årige angribers kontrakt i klubben, så den nu løber til sommeren 2026. Det skriver spanske Marca.

Også Moratas tidligere klub, Juventus, skulle have været interesseret i spanieren, lige så vel som AC Milan, og derfor ville LaLigas nummer tre binde Morata til klubben allerede denne sommer, så han ikke allerede til januar kan forhandle med andre klubber.

Samme taktik har Atletico Madrid ifølge Marca tænkt sig at bruge på bå Koke og Mario Hermoso, som også har kontraktudløb i den spanske hovedstadsklub til sommer.

Alavaro Morata var i denne sæson Atletico Madrids næstmest scorende spiller med 15 mål – kun ét mål bag Antoine Griezmann.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P