‘Messi-effekten’: Inter Miami er nu seriøse titeludfordrere hos bookmakerne
Oddset på Inter Miami som vindere af MLS er faldet gevaldigt, efter Messi annoncerede sit nært forestående skifte til klubben.
Inter Miami ligger nummer sjok i den østlige konference af MLS.
Her er det blot blevet til 15 point i 16 kampe, og man har tabt sine seneste fem MLS-kampe.
Til trods for en placering som nummer 15 ud af 15 mulige, er Inter Miami dog alligevel blandt favoritterne til at vinde den samlede MLS, hvor der i alt er 29 klubber med – i hvert fald hos bookmakerne.
Oddset på Inter Miami som MLS-vindere når sæsonen er omme er således gået fra at give pengene 150 gange igen til nu at give pengene 18 gange igen.
Ændringen er sket i løbet af det seneste døgn – altså siden Lionel Messi, igennem aviserne Sport og Mundo Deportivo, annoncerede sit kommende skifte til Inter Miami.
Ændringen i oddset skal samtidig ses i lyset af, at det endnu ikke vides, hvornår Messi har tænkt sig at skifte til MLS-klubben.
Inter Miami kan altså fortsat skulle spille mange kampe, inden Messi tilslutter sig og den forventede sejrstime indtræffer.
Messi-skifte sender billetpriser på himmelflugt – 1000% stigningMed det nye odds er der nu kun seks klubber, som er større favoritter end Inter Miami til at vinde det amerikanske mesterskab.
Her er det Los Angeles FC, som topper listen. De giver pengene 3,5 gange igen.
Kilde: BetMGM