Medie: Så meget får AC Horsens for Askou
Hvis fansene i AC Horsens håber på bedre stadionfaciliteter og nye spillere som følge af salget af cheftræner Jens Berthel Askou, så kan står de til en stor skuffelse.
Det er bestemt ikke nogen guldrandet forretning.
AC Horsens solgte onsdag cheftræner Jens Berthel Askou til svenske IFK Göteborg, men salget kommer næppe til at rykke alverden ved økonomien i den østjyske klub.
Ifølge Horsens Folkeblad får den AC Horsens i underkanten af en halv million kroner for den 40-årige træner.
Dertil kan der komme yderligere i form af klausuler, såfremt den nu tidligere superligatræner gør det godt i Allsvenskan.
Jens Berthel Askou havde et år tilbage af sin kontrakt med AC Horsens, som han trods et flot efterår ikke formåede at redde i Superligaen.