Journalist: Nu sker det! Endnu en europæisk topspiller scorer kæmpekontrakt i Saudi-Arabien
Ifølge Fabrizio Romano er det nu på plads, at Premier League-profilen bliver holdkammerat med sin landsmand, Karim Benzema.
Topspillere strømmer i øjeblikket til Saudi-Arabien.
I vinters startede Cristiano Ronaldo trenden, da han skiftede til El Nassr FC i oliestaten, mens hans tidligere holdkammerat, Karim Benzema, tirsdag fulgte trop med skiftet fra Real Madrid til Al Ittihad.
Og nu tyder meget på, at en af Benzemas landsmænd kommer til at gøre ham selskab i den saudiarabiske klub – og det på en tilnærmelsesvis ligeså vanvittig kontrakt.
Således melder den pålidelige transferjournalist, Fabrizio Romano, nu, at Chelseas franske midtbane-profil, N’Golo Kanté, også tager skiftet til Al Ittihad.
Italieneren skriver på Twitter, at den utrættelige franskmand allerede har gennemført sit lægetjek, og det dermed kun er den officielle offentliggørelse af den to år lange kontrakt, der mangler.
Derudover mener han at vide, at Kanté, som har kontraktudløb med Chelsea i slutningen af juni, skriver under på en kontrakt, der vil indbringe ham en løn på 100 millioner euro – eller 745 millioner kroner – om året.
Beløbet skulle inkludere både løn, billederettigheder, reklamerettigheder og ‘kreativ portefolie’.
Officielt: Benzema har fundet sin nye klubRomano skriver desuden, at Al Ittihad for inkluderet en option i kontrakten, som gør det muligt at forlænge den med yderligere et enkelt år.
Kanté skiftede til Chelsea fra Leicester i juli 2016 efter sensationelt at have vundet mesterskabet med The Foxes.