Premier League

Officielt: Chelsea henter purungt stortalent

Chelsea bekræfter mandag, at klubben har sikret sig en kontrakt med et ecuadoriansk talent, der tiltræder klubben, når han fylder 18 år.

Chelsea Logo
Foto: Chelsea FC

I Chelsea tænker man på fremtiden.

Således har klubben skrevet under på en kontrakt med et ungt talent fra Ecuador.

Kendry Páez er den nye mand i blå, men han kommer først til London-klubben i 2025. Det skyldes, at FIFAs regler i første omgang forhindrer et skifte allerede nu. Ifølge reglerne skal den unge ecuadorianer nemlig være fyldt 18 år, før han må skifte.

Kendry Páez er født i 2007 og er derfor kun 16 år på nuværende tidspunkt. Derfor må ‘The Blues’ altså vente to år med at få den offensive midtbanespiller til Stamford Bridge.

Til dagligt tørner den blot 16-årige spiller ud for Independiente del Valle, der spiller i den bedste række i Ecuador. I offentliggørelsen af transferen forlyder intet om, hvorvidt Paez fortsætter i samme klub frem til sit skifte eller ej.

Samtidig er det endnu også ukendt, hvor lang kontrakten i Chelsea er. Det forlyder dog fra den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, at der skulle være tale om en længerevarende kontrakt mellem parterne.

Ifølge Romanos tidligere udtalelser betaler Chelsea op imod 20 millioner euro for Paéz – svarende til i omegnen af 150 millioner kroner. Holder dette vil det sætte transferrekord i ecuadoriansk fodbold – beløbet er dog baseret på Kendry Páez’ præstationer i engelsk fodbold, når han når dertil.

Medie: Chelsea vil kapre United-transfer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P