3F Superligaen

Midtbanespiller vil væk fra Brøndby: Lytter til alle tilbud

Brøndbys midtbanespiller Christian Cappis er klar på at lytte til alle de bud, der måtte komme i sommerens transfervindue.

Hos Brøndby er det ikke blevet til meget spilletid til Christian Cappis, der nu lytter til alle bud, der måtte komme på ham.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han har kontrakt i Brøndby for yderligere to sæsonen, men så længe kommer han næppe til at blive.

Brøndby-midtbanespilleren Christian Cappis har ikke fået meget spilletid i den blå-gule trøje, siden Jesper Sørensen overtog trænersædet.

I det netop overståede mesterskabsspil blev det således kun til to korte indhop, og i de sidste seks kampe fik amerikaneren slet ikke græs under støvleknopperne.

Sådan kan det ikke blive ved med at gå for den 23-årige midtbanespiller, og derfor er både han og hans agent klar, når transfervinduet åbner.

– Der er ikke så meget nyt at fortælle. Han vil væk, og nu, hvor sæsonen er forbi, kommer der forhåbentlig til at ske noget. Vi lytter til alle tilbud, der måtte komme, fortæller Christian Cappis’ agent Johan Wins til Tipsbladet.

Christian Cappis kom til Brøndby fra Hobro for to år siden, og indtil videre er det blevet til i alt 61 kampe i Brøndby-trøjen.

I sin tid på den københavnske vestegn har han desuden bidraget med otte scoringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P